Blæk og væsker
Blæk er ikke bare blæk. Der findes mange forskellige typer blæk, der egner sig til forskellige materialer og overflader. Hver enkelte type har forskellige egenskaber, så med hensyn til blækvalg er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke behov der skal dækkes.
- Skal mærkningen kunne ses.
- Hvilke materialer skal den hæfte på.
- Hvor hurtigt skal blækket tørre.
- Under hvilke forhold skal der printes.
- Er produktet vådt eller tørt.
- Skal der tages miljøhensyn.
- Hvilke påvirkninger udsættes mærkningen for efterfølgende.
- Skal printet kunne fjernes / modstå olie, sprit eller kemikalier.
- Skal blækket skifte farve, og hvilke skal bruges.
Hos Schur kender vi alle egenskaberne på vores over 150 forskellige blæktyper, der findes, så vi kan give dig en professionel rådgivning. Vi er altid klar til at lave et prøvetryk på jeres produkt, således vi sammen får de bedste muligheder for at sikre det helt rette valg til jeres behov.
Original blæk – din sikkerhed
Alle vores blæktyper er naturligvis produceret under ISO forhold, som sikrer en ensartet kvalitet. Videojets blæk er specialudviklet til netop vores printere og ikke mindst langtidstestet på godkendte laboratorier.
Blækket produceres under forhold, som var det fødevarer. For at sikre, at der ikke findes forkerte ingredienser eller rester fra tidligere produktioner, rengøres produktionsudstyret 100 % mellem hver produktion. Der tages prøver af hver eneste batch produktion som sammenlignes med original opskrift.
Miljø
Vi er meget miljøbevidste omkring vores anbefalinger af blæktyper til de enkelte opgaver. Hovedparten af den blæk, vi tilbyder i Schur, er miljøvenlig. Vi udvikler konstant nye typer, hvor miljøvenligheden er i fokus. Vi kan i dag tilbyde ugiftig blæk som hæfter perfekt på mange overflader, plast, papir, metal, glas, træ etc. Men også miljøvenlighed kan gradbøjes, nogle blæktyper er så miljøvenlige, at de er godkendt af fødevaretilsynet og kan anvendes direkte på det spiselige produkt.
Produkt datablade
Til alle vores væsker udarbejdes naturligvis danske 16 punkts leverandørbrugsanvisninger, efter beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 4. juli 2002 med evt. senere ændringer. Vi benytter uvildige danske miljøkonsulenter, som løbende følger udviklingen på miljøområdet og løbende sender os opdateringer af vores brugsanvisninger så snart nye regler, der betyder ændring af vores brugsanvisninger, træder i kraft.
Holdbarheden
Det er meget vigtigt, at de anvendte væsker i jeres Videojet blækstråleskriver er af korrekt type, samt at væskerne ikke har overskredet holdbarhedsdatoen (se flaskens etiket). Holdbarheden er meget forskellige fra type til type, mellem 6 til 24 måneder beregnet fra produktionstidspunktet hos Videojet.
Før du bestiller væsker, bør du derfor nøje overveje dit forventede forbrug af væsker. Vi kan tilbyde dig en beregning over forventet årligt forbrug. Vi kan tilbyde mange forskellige mix-kasser med forskellig sammensætning i forholdet mellem blæk og fortynder, således vi altid kan opfylde dit behov.
Levering
Det rigtige blæk på rette tid og sted er alfa og omega for en effektiv og gnidningsløs drift. Schur Technology lagerfører alle væsketyper til alle vores inkjetprintere i Horsens, og garanterer dag til dag levering ved bestilling inden kl. 14.00. Hvis du samler dine ordrer, sparer vi omkostninger, hvilket naturligvis skal komme kunden til gode, så jo større mængde du bestiller, jo større mængderabat kan du opnå.
Vores salgssupport er altid klar ved telefonen med rådgivning, eller du kan bestille via mail på:marking@schur.com eller fax 79 28 29 35.
Bortskaffelse af væskeaffald
Affald og overskydende væsker (solvent / blæk) til destruktion kan returneres til Schur Technology a/s for kundens regning i originale kasser i originale flasker eller i max. 25 L godkendte dunke til brandbare væsker. Væskerne kan medsendes vore teknikere ved besøg, dog max. 25 L pr. besøg. Schur vil tilsikre korrekt bortskaffelse i henhold til gældende lovgivning.
Print gennem kondensvand Hvis et produktionsmiljø er vådt, kan produkterne også være våde, når de skal mærkes. Det stiller nogle helt specielle krav til den blæk, der skal anvendes, idet den skal kunne hæfte igennem fugten.
|
Usynlig blæk Hvis en mærkning er mere nødvendig end egentlig ønskelig, er usynlig blæk en hensigtsmæssig løsning. På designmøbler, for eksempel, vil en synlig skrift virke stærkt skæmmende. Det samme gælder klare tagplader, hvor mærkningen hovedsageligt skal bruges som dokumentation. Printet kan læses med en UV-lampe.
|
Lige til at spise... Fødevaregodkendte blæktyper kan trykkes direkte på fødevarerne uden at ændre på hverken smag eller holdbarhed. En påtrykt forbrugsdato kan tværtimod være en hjælp til at udnytte produktets holdbarhed bedre.
|
||
