Etiketter og farvebånd

Farvebånd er en vigtig komponent i dit samlede produktionssystem. Umiddelbart er det ikke noget man tænker på i dagligdagen med mindre det ikke virker! Det har normalt store konsekvenser når det ikke er muligt at få sendt produkter ud på grund af manglende mærkning. Hos Schur har vi stor erfaring i at bedømme de egenskaber der skal til for at sikre en korrekt mærkning. Det gælder blandt andet:

  • Læsbare stregkoder
  • Etikettype
  • Hvad skal den printede etiket kunne modstå?
  • Er der kontakt med fødevarer?
  • Er der kontakt med ætsende kemikalier?
  • Hvad er kravene til langtidsholdbarhed?
  • Miljø hvor mærkning foretages:
    • Fødevareproduktion
    • Industriproduktion
    • Kemikalier
    • Med videre

 Vi analyserer de parametre, der spiller en rolle, for at jeres produkt bliver mærket korrekt.

Gennem årene har vi fundet frem til en række produkter der lever op til vores høje krav om pålidelighed og funktionalitet. Vores produkter er mærket med Schur logoet. Med vores navn på produkterne kan du være sikker på at de lever op til vores høje krav.  Vi har et bredt sortiment på lager og kan reagere på jeres behov på meget kort tid.

Teknikken bag termotransfer

Med termotransfer teknikken sker der en meget kortvarig opvarmning af et varmeelement i printeren. Denne opvarmning smelter farve fra farvebåndet over på det materiale der skal trykkes på – uagtet om det er plastmateriale eller papir der skal trykkes på. Alt efter typen der skal trykkes på vælger man kvaliteten af farvebåndet.    

Der findes i dag et stort udvalg af printere og etiketmateriale. Den mest almindelige type er en såkaldt voksfolie til at trykke på almindelige papiretiketter. Når man skal trykke på plastmaterialer skal man som hovedregel anvende farvebånd af typen voks/resin eller resin. Resin er en kunstharpiks der ”brænder” sig ned i overfladen på plastmaterialer. Det betyder at der fremkommer et meget modstandsdygtigt aftryk der blandt andet kan modstå kemikalier, fugt, temperaturudsving, varme og kulde.

En anden vigtig parameter er typen af printer. Det er meget afgørende for valget af farvebånd. Alle disse spørgsmål er vores sælgere og teknikere uddannet til at svare på. 

 

Farvebånd

 

og

 

etiketter

 

 

Print kind: 
Print unkind
x

Hvilken side vil du gerne gå til?

Schur.com

eller

Schur Marking