Historien bag
Ude på landet – ved vandet ligger en gård med navnet Søborg.
Med en beliggende på halvøen Borre Knob ved udmundingen af Horsens Fjord omgivet af øerne Alrø, Vorsø og Hjarnø kan man næppe forestille sig en smukkere placering.
Her lå engang en frugtplantage. I gårdens længer var frugten stablet i kasser til loftet og fra stalden hørtes hestenes vrinsk.
Konsul Axel Schur forelskede sig i stedet og købte gården Søborg, og med den fulgte halvøen Borre Knob. Her boede han og hans hustru i nogle år, indtil han besluttede sig for, at andre også skulle have glæde af dette skønne sted.
Derfor blev gården indrettet til gæstehus for Schurs emballagevirksomheder. Bygningerne blev renoveret og omdannet til smukke faciliteter med moderne bekvemmeligheder. Stedet fik navnet Schur Conference Center.
Schur Conference Center blev en stor succes. De mange kunder, som efterhånden besøgte stedet, nød at opholde sig på Borre Knob, og det var naturligt at spørge om lov til at afholde egne arrangementer her. Dermed var grundlaget skabt for et konferencested tilgængeligt for alle.
Hvad der således startede under private former, danner i dag unikke rammer for hele Danmarks erhvervsliv. Her kommer man for at finde ny inspiration og nyde roen, omgivelserne og den gode mad.
En del af den gamle frugtplantage står her endnu, og det hjemlige og private præg er bevaret!
-
Centret set fra fjorden
-
Hovedbygningen
-
Udsigt fra terrassen
