Laserprinter
- fremtidens mærkning
Lasermærkning er i kraftig udvikling og flere får øjnene op for de muligheder mærkning med laser giver. Det er i dag muligt at printe på stort set alle typer overflader, papir, plast, pap, folie, glas, metal, træ etc., både på produkter i bevægelse og i stilstand, med en ren og permanent mærkning, der er yderst miljøvenlig.
De absolutte fordele ved laserteknologien er:
- Meget høj driftsikkerhed – mere produktionstid, bedre driftsøkonomi
- Ingen brug af og udgifter til blæk og opløsningsvæsker
- Minimale vedligeholdsomkostninger
- Printer på både stillestående og kørende emner
- Fleksible fonte, automatisk skift af klokkeslæt og andre data
- Fleksibel justering af skriftstørrelse og layout
- Permanent mærkning, der kan se ud som det øvrige layout
Hjertet i lasermærkning er selve laseren. CO2 laser er det mest udbredte til industriel mærkning. Gassen er indkapslet i et keramisk rør. Skematisk forenklet virker en laser på denne måde. Når der sendes energi ind i røret, vil lyspartiklerne vandre mellem de to spejle, som sidder i hver sin ende af røret. Det ene er helt, mens det andet tillader lys med en ganske bestemt bølgelængde at komme ud. I sin vandring inde i røret sker en ensretning af lysets frekvens. Når laserlyset kommer ud, bliver det reflekteret via to spejle, som er det andet knudepunkt i en laser. Det er spejlene, der styrer strålen, så den skriver det, som computeren har bedt den om. Inden strålen forlader laseren, bliver den sendt gennem en linse, der samler strålen i et brændpunkt – som er lig med det sted, hvor den har størst effekt. Og det er samtidig præcis den afstand emnet skal være fra laseren, for at opnå det optimale resultat. En laser mærker ved at brænde ned i materialet. Træ bliver naturligvis mørkt, og ved mærkning af karton, brænder det øverste lag farve væk. I diverse former for plastik, fx PET, har den gode egenskaber. CO2-laseren viser også gode resultater på glas, hvor det er muligt at gravere alt fra tekst til logo og grafik. For mærkning på andre materialer som metal og plast, fx PP, PE, PA, kan man med succes anvende en Nd:YAG eller fiberlaser, som enten kan brænde eller skifte farve i overfladen.
Hos Schur Technology har vi et meget bredt produktprogram indenfor laserprintere, med forskellige gasarter, mange forskellige størrelser af effekt, fleksibel fysiske opbygning, således de let kan integreres i forskelligt udstyr.
Vi mener derved at kunne dække alle behov, så har du spørgsmål til hvilken type, der bedst passer i netop din produktion, hører vi meget gerne fra dig.
![]() |
Videojet 3120/3320
|
|
![]() |
Videojet 3430 CO2
|
|
![]() |
Videojet 7210/7310 Fiber
|
|
![]() |
Videojet DN50 YAG
|
|
![]() |
Schur LaserContrast
|
|





