Schur præsenterer ny HP-printer til fødevare- og medicinalindustrien
Schur Technology, Danmarks førende leverandør af mærkningssystemer, udvider nu produktsortimentet med en række nye produkter. Schur forhandler mærkningsudstyr i den høje ende af kvalitetsskalaen som f.eks. Videojet Technologies og Alltec GmbH. Schur har netop fået eneforhandlingen i Danmark af produkter fra Wolke Inks & Printers GmbH.
Wolke Inks & Printers er førende indenfor mærkningssystemer baseret på HP teknologi.
Det tyske firma blev grundlagt i 1992 og har i løbet af dets levetid formået at slå sit navn fast som en at de mest stabile og stærke samarbejdspartnere indenfor fødevare- og medicinalindustrien i Tyskland. Det er derfor en ideel samarbejdspartner for Schur Technology, som er førende inden for mærkningsområdet i Danmark.
Med den specielt udviklede printer m600 Advanced og m600 Basic leverer Wolke det bedste af det bedste indenfor HP-teknologien. Wolkes m600 printere er lette at integrere på enhver pakke- og produktionslinie. Det er muligt at printe variable data såsom dato, stregkoder, 2D-datamatrix koder, logoer og batchnumre. M600 printere kan bruges indenfor næsten alle industrier, men er bedst kendt inden for fødevare- og medicinal industrien.
Systemet er baseret udelukkende på elektroniske komponenter og indeholder ingen sliddele, og derfor kræves ingen service.
Med printeren m600 Advanced har Wolke formået at slå sit navn fast indenfor medicinalindustrien. I denne branche kræves omfattende dokumentation af alle produkter – fra enkelte kolli, kasser og paller. Med den specielt tilpassede software er m600 Advanced printeren i stand til at løse alle mærkningsbehov indenfor medicinalindustrien
Inden for fødevareindustrien er modellen m600 Basic blevet utroligt populær. Printerens funktioner er afstemt specifikt efter kravene indenfor fødevareindustrien. Printeren er kendetegnet ved sit kompakte og handy design.
De nye produkter fra Wolke Ink Printers er et godt supplement til Schurs øvrige produkter. Med disse printere kan Schur nu tilbyde det bedste indenfor alle teknologier. Den samlede erfaring i udvikling og salg af inkjetprintere, som Schur og Wolke tilsammen har, er enestående og vil betyde, at du får den bedste rådgivning på markedet uanset hvilken mærkningsløsning, du vælger. Hos Schur er det naturligvis muligt både at købe og leje vores udstyr. Derudover ombytter vi gerne brugt udstyr; ligesom vi tilbyder favourable aftaler om leasing incl. service.
Back to overview
