Schur går digitalt

Schur, som bl.a. er leverandør af kartonemballager og flexible emballager, og som behersker både offsettryk, flexotryk og dybtryk har udvidet maskinparken, således at der nu også kan trykkes digitalt. 

Det er sket i erkendelse af, at Schur har behov for at kunne tilbyde kunderne mindre oplag, som kan være nyttigt, f.eks. i forbindelse med testoplag.  

En af de helt store fordele ved digitalt tryk er, at opstartsomkostningerne er reduceret.

Trykmaskinen trykker i en kvalitet, der kan sammenlignes med offsettryk – i op til 5 farver. Hvad angår format og gramvægt på kartonen er der naturligvis begrænsninger i forhold til offsettryk. Der trykkes fra rulle og efterfølgende kan kartonen lamineres eller UV lakeres efter behov. Til slut stanses emner ud eller rullen skæres i ark.

Vi ser meget frem til at kunne tilbyde vores kunder dette supplement til vores produktion, udtaler salgsdirektør Kaj Ove Nielsen, en produktion hvor vi også fremover kan tilbyde høj forædling af karton med præg, varmefoliepræg, rudeisætning og spændende konstruktioner. Senest har Schur investeret i et nyt palleteringsanlæg med robotter og selvkørende trucks, hvilket er med til at eliminere flaskehalsen, som typisk opstår i palleteringen. 

Så ingen opgave er for lille og ingen for stor, pointerer Kaj Ove Nielsen.

 

Print kind: 
Print kind

Back to overview
x

Hvilken side vil du gerne gå til?

Schur.com

eller

Schur Pack