Videojet 1210 / 1220
Mindste model småskrift printer til print direkte på detailemballage, emner og komponenter - det er muligt at printe på alle typer overflader, både lyse og mørke, med miljøvenlige blæktyper. Printeren henvender sig specielt til kunder med mindre mærkningsbehov – typisk datomærkning i 1 – 3 linier med drifttid på 6 – 8 timer per dag 3 – 5 dage om ugen. Videojet 1210/1220 udmærker sig bl.a. ved den lave anskaffelsespris og 6000 timer mellem vedligehold.
Schurs nye generation af inkjetprintere maksimerer oppetiden, minimerer vedligeholdelse og sikrer konstant høj printkvalitet i alle produktionsmiljøer.
Videojet 1210/1220 er designet efter direkte feed back fra vores kunder. Kundernes vigtigste krav er høj oppetid på produktionslinien og en konstant printkvalitet. Videojet har derfor udviklet 1210 med ’smart’ features som stort set eliminerer operatørfejl, og som betyder lange intervaller mellem vedligehold.
Intet spild, intet affald, ingen fejl, mindre vedligehold
Videojet 1210/1220 er udstyret med industriens første Smart Cartridges, som er flasker forsynet med en microchip, som kan identificere, om der er isat den rigtige væske.
De væsentlige dele i blækmodulet er samlet i et lukket modul, hvilket betyder, at printeren udelukkende kræver forebyggende vedligehold hver 6000 time. Dette vedligehold består i en udskiftning af det lukkede modul. Udskiftningen er enkel og sker uden svineri eller spild – og er designet til at blive udført af kunden selv på under 30 min.
Konstant høj printkvalitet
Mærkningsudstyr kan anvendes i meget forskellige omgivelser, hvorfor Videojet har udviklet featuren Dynamisk Kalibrering. Rumtemperaturen kan have indflydelse på blækkets viskositet, og dette påvirker printkvaliteten. Det nye Videojet printhoved justeres alt efter ændringer i omgivelserne for at sikre en konstant printkvalitet uanset om printeren står i kolde, varme, fugtige eller støvede miljøer.
Enkel betjening
Betjeningen er naturligvis dansk. Teksten kan indtastes direkte på printerens tastatur eller overføres via ethernetopkobling. Det er ligeledes muligt at flytte layout via USB port, hvilket muliggør hurtig flytning af data og opsætning mellem printere. Endvidere kan USB nøglen naturligvis sikre en god back-up funktion. Fejlfinding foretages ganske enkelt med et tryk på en knap, et pop-up vindue hjælper operatøren med at identificere og afhjælpe problemet.
Klik her for brochure
Fødevareindustrien |
Medicinalindustrien |
Print på træprofiler |
||
