Videojet 1710
Med Videojet 1710 printeren er Videojets 1000 serie endnu engang styrket. Videojet 1710 er en kontrast inkjetprinter, der mærker med pigmenteret blæk.
Videojet 1710 er ideel til mærkning direkte på emner og komponenter, f.eks. elektronikkomponenter, flasker, ledninger og kabler. Printeren er udviklet med henblik på at mærke specielt mørke overflader med lyst print. Herved opnås en god kontrast.
Printeren kan mærke op til fem linjer højopløselig print med høj hastighed.
I udviklingsfasen har nøgleordet været produktionsoppetid. Ved at forhøje tidsintervallet mellem vedligehold og specielt rensning af printhoved opnås en produktionsoppetid, som er helt unik for inkjetprintere med pigmenteret blæk.
Videojet 1710 kan printe helt op til 4000 timer mellem forebyggende vedligehold. Dette er enestående for inkjet med pigmenteret blæk; og dermed Videojet 1710 er den printer på markedet, der har længst tid mellem vedligehold, når vi taler pigmenteret blæk. Et avanceret Clean Flow printhoved design reducerer hyppigheden af printhovedrensninger - selv med den sværeste, pigmenterede blæk. En ny konisk udformning af blækbeholder minimerer, at pigmenterne sætter sig.
Udover disse specielle egenskaber har Videojet 1710 naturligvis de samme gode egenskaber som de øvrige printere i Videojet 1000 serien:
Intet spild, intet affald, ingen fejl, mindre vedligehold
Videojet 1000 serien er udstyret med Smart Cartridges, som er flasker forsynet med en microchip, som kan identificere, om der er isat den rigtige væske. De væsentlige dele i blækmodulet er samlet i et lukket modul, hvilket betyder, at printeren udelukkende kræver forebyggende vedligehold. Dette vedligehold består i en udskiftning af det lukkede modul. Udskiftningen er enkel og sker uden svineri eller spild. Det er designet til at det kan udføres af kunden selv på under 30 minutter.
Konstant høj printkvalitet
Mærkningsudstyr kan anvendes i meget forskellige omgivelser, hvorfor Videojet har udviklet featuren Dynamisk Kalibrering. Rumtemperaturen kan have indflydelse på blækkets viskositet, og dette påvirker printkvaliteten. Det nye Videojet printhoved justeres alt efter ændringer i omgivelserne for at sikre en konstant printkvalitet uanset om printeren står i kolde, varme, fugtige eller støvede miljøer.
Enkel betjening
Betjeningen er naturligvis dansk. Teksten kan indtastes direkte på printerens tastatur eller overføres via ethernetopkobling. Det er ligeledes muligt at flytte layout via USB port, hvilket muliggør hurtig flytning af data og opsætning mellem printere. Endvidere kan USB nøglen naturligvis sikre en god back-up funktion. Fejlfinding foretages ganske enkelt med et tryk på en knap, et pop-up vindue hjælper operatøren med at identificere og afhjælpe problemet.
-
Videojet 1710
-
Mærkning med lyst blæk
på mørke overflader
Klik her for brochure
