Videojet 7210/7310 Fiberlaser
- Fiberlaser for mærkning på endnu flere materialeoverflader
Den nye Videojet fiberlaser er en kompakt, alsidig og meget driftsikker printer til direkte mærkning på metal, keramik, plastic og andre materialer, som tidligere har været vanskelige at mærke med laser. Fiberprinteren har et kompakt mekanisk design med et af de mindste laserhoveder på markedet og mulighed for både ligeud og 90° laserstråle for at sikre øget alsidighed, hvor der er begrænset plads.
Kombinationen af enestående high-speed scanningsteknologi, fremragende software support og et udvalg af standard eller high-resolution laserhoveder gør printeren til den lettest integrerbare pulserende laserprinter på verdensplan. Videojet laseren kan opsættes nemt og hurtigt og integreres uden besvær i de mest komplekse og kompakte produktionslinier.De nye laserprintere anvender en vedligeholdelsesfri, luftkølet Ytterbium fiberlaserkilde i stedet for gasrør eller laserstang, som anvendes i CO2 gas og Nd:YAG lasere. Laseren kan hurtigt påføre kompleks variabel data, stregkoder, logos og serienumre på såvel produkter i bevægelse som i stilstand. Den rene og permanente højkvalitetsmærkning er yderst miljøvenlig og ideel for krævende applikationer for fx autodele, el-dele, medicinske apparater, værktøj og andre instrumenter.
Videojet Fiberlaser findes i to varianter: Videojet 7210, som er en 10 Watts laser og Videojet 7310, som er en 20 watts laser. De absolutte fordele ved laserteknologien er den høje driftssikkerhed, de lave vedligeholdsomkostninger og den fordelagtige driftsøkonomi samt den konstant høje printkvalitet.
Klik her for brochure.
Videojet 7210/7310 FiberLaser |
Mærkning med Fiberlaser |
Videojet 7210/7310 FiberLaser |
