Gå til hovedindhold

Eksklusive Ocean Blue Trout Portions i Schur®Star Box Bag

ocean trout.jpg

Schur®Star Box Bag giver produktet opmærksomhed

Supermarkedets hylder bugner af produkter, som slås om forbrugerens opmærksomhed. Derfor var størst mulig eksponering målsætningen, da en af Australiens førende udbydere af seafood skulle vælge emballage til sine eksklusive Ocean Blue Trout Portions.

Resultatet blev et iøjnefaldende design, som i streg og farver signalerer friskhed, renhed og højeste kvalitet – med appel til sundhedsbevidste forbrugere. Stadig flere frostvarer eksponeres stående i skabsfrysere, og derfor var Schur®Star Box Bag den oplagte emballageløsning. Emballagen står stabilt på hylden og markedsfører på fem sider effektivt produktet ved POS, idet den levner plads til kommunikation af produktprofil, produktinformation og opskrifter – og giver det bedst mulige påvirkning af forbrugeren i det vigtige øjeblik, hvor købsbeslutningen tages.

Mærkeloyalitet kræver højeste kvalitet

Førstegangskøbet har ikke den store værdi, hvis det ikke følges op af genkøb – og det kræver, at produkt-kvaliteten er i top i hele produktets levetid. Derfor skal emballagen bevare smag og kvalitet, som den dag produktet blev forarbejdet og pakket.

Schur®Star Box Bag er udfærdiget af en laminatkombination, som bevarer fiskens værdifulde næringsindhold og beskytter produktet forsvarligt mod påvirkning udefra, mod ilt, vand, smagspåvirkning og punktering. Schur®Star Lock zipperen bevarer produktkvaliteten til allersidste bid – også efter emballagen er brudt – og medvirker ikke mindst til reduktion af madspild.

Blandt Australiens førende mærker

Med produkter af højeste kvalitet, fremragende smagsoplevelser og iøjnefaldende emballagedesign er Ocean Blue ét af Australiens førende seafood brands. Mærket omfatter en lang række produkter og formår år efter år med sin kvalitet at holde fast i sin position – gennem løbende at have fokus på elementerne som bidrager til genkøb og dermed opbygger kundeloyalitet.

Schur®Star konceptet: Mere fleksibilitet, mindre kompleksitet

Schur®Star konceptet er en helhedsløsning, som tilbyder producenten optimal fleksibilitet og det bredest tænkelige udvalg af emballagekonstruktioner og muligheder i pakkeprocessen. Schur®Star konceptet består af Schur®Star Pakkemaskinen og præfabrikerede, sammenhængende Schur®Star poser, som sikrer en smidig og effektiv pakkeproces. Emballagen skræddersys, så den optimeres til produktet, opfylder producentens krav til pakkeprocessen og endelig tilbyder den i dag så vigtige forbruger-convenience. I selve pakkeprocessen sker skift mellem produktvarianter, posestørrelser eller –konstruktioner på få minutter, og systemet integreres nemt i en eksisterende proces. Systemet kan kombineres med forskelligt procesudstyr - fx til produktbehandling, til vejning og mærkning.

Go back

×

Tak for din henvendelse.

Din mail er blevet afsendt.

Vi værdsætter interesse i Schur, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Kontakt os

Udfyld venligst formularen og vi vil kontakte Dem hurtigst muligt.


* Navn:

* E-mail:

* Emne:

Virksomhed:

* Telefon:

* Meddelelse: