Gå til hovedindhold

HR Manager

HR Manager til international produktionsvirksomhed.

Profil med praktisk HR-erfaring og stort personligt drive til udvikling af en HR-funktion, som effektivt understøtter virksomhedens drift og udvikling.

Schur er inde i en spændende udvikling og virksomheden er markedsledende og ser et stort potentiale i markedet for fortsat vækst og udvikling de kommende år. For at understøtte denne rejse og sikre en kontinuerlig udvikling af ledere og medarbejdere, ønsker virksomheden at ansætte en HR Manager, som får til hovedopgave at udvikle en værdiskabende HR-funktion.

Ansvar og opgaver

Det er helt afgørende for din succes, at du bliver en naturlig og integreret del af dagligdagen i forretningen. Det betyder, at du ved, hvad der foregår i alle selskaber, og at du også tager aktivt del i at løse konkrete ad hoc forretningsmæssige udfordringer. Med andre ord er det din fornemmeste opgave at sørge for, at HR rammer hverdagen og derigennem bliver værdiskabende for vores medarbejdere.

Med reference til Senior Vice President Knud Jensen får du ansvaret for at udvikle og drive alle områder af HR-arbejdet i Schur-koncernen. Dine nøgleopgaver bliver bl.a. at:

  • være strategisk og forretningsunderstøttende HR-sparringspartner for direktion, de enkelte selskabers ledelse og øvrige ledere og medarbejdere
  • bidrage til at skabe sammenhæng mellem kompetencebehov og virksomhedens udvikling
  • deltage i rekrutteringsprocesser
  • drive administrativ HR, jura, procedurer, processer, kontrakter, fagforeninger m.m.
  • sikre løbende kompetenceudvikling/uddannelse af ledere og medarbejdere
  • opbygge og drive talentmassen i virksomheden
  • facilitere interne udviklingsprocesser med fokus på samarbejde, kommunikation og forandringsparathed
  • løbende opfange de HR-behov, der opstår i organisationen
  • deltage i samtaler med medarbejdere, der befinder sig i vanskelige situationer
  • holde organisationen opdateret på HR-aktiviteter og fungere som værdibærer
  • opdatere og vedligeholde GDPR compliance.

Kvalifikationer

Du mestrer hele HR-paletten, hvilket gør dig til det naturlige omdrejningspunkt i forhold til personale- og organisationsudviklende aktiviteter. Desuden har du erfaring med og indsigt i Databeskyttelsesforordningen. Fra din HR-værktøjskasse vægter du, hvad der understøtter bundlinjen og strategiplanen bedst muligt. Du formår at transformere strategi- og forretningsplaner ned til konkrete mål og HR-rettede tiltag.

Du kan være HR-chef i dag, men du kan også sidde som HR Business Partner eller HR-konsulent i en mellemstor eller måske større produktionsvirksomhed og have lyst til selv at have hele ansvaret for HR-området. Du har en relevant videregående uddannelse og har arbejdet bredt inden for de forskellige HR-discipliner. Du har erfaring med at eksekvere HR-udviklingsprojekter og få dem i mål samt med at arbejde op imod såvel et produktions- som en kontor/funktionærmiljø. Du skriver og taler dansk og engelsk.

Du er fleksibel og trives i et travlt og dynamisk miljø, og du formår at skabe opbakning og ejerskab i ledelsen omkring de HR-indsatser, du fokuserer på. Du har en ligefrem og ukompliceret kommunikationsform, der matcher den uformelle tone i virksomheden. Du er positiv og hands-on og har en forretningsmæssig indsigt og interesse således, at du efter behov kan deltage i ledergruppemøder. Du er proaktiv, faglig stærk, ansvarsbevidst, tillidsfuld og en handlekraftig person, der trives med driftsopgaver og nyder samtidig at blive udfordret af HR-faglige udviklingsopgaver.

Vi tilbyder

Du tilbydes en attraktiv stilling med udfordrende opgaver i en virksomhed i vækst, hvor du skaber rammer og retningslinjer for den fremadrettede HR-funktion i tæt samspil med forretningen. 

Du arbejder med udgangspunkt i Horsens og skal forvente et vist antal årlige rejsedage rundt i selskaberne.

Ansættelsesvilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.


Vores værdier:

  • Familieskabet gælder kunden!
  • Vi følger tingene til dørs!
  • Vi tænker, før vi handler!
  • Vi holder, hvad vi lover!

 

×

Tak for din henvendelse.

Din mail er blevet afsendt.

Vi værdsætter interesse i Schur, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Kontakt os

Udfyld venligst formularen og vi vil kontakte Dem hurtigst muligt.


* Navn:

* E-mail:

* Emne:

Virksomhed:

Telefon:

* Meddelelse: