Kontrol- og vejesystemer fra japanske Ishida er en garanti for høj kvalitet samt præcision. Det betyder, at du kan stole på, at du får et pålideligt produkt i den angivne mængde.
I 1972 revolutionerede Ishida emballageindustrien med opfindelsen af den computerstyrede kombinationsvægt. I dag er Ishida fortsat blandt verdens førende leverandører af Multihead vægte, der sikrer høj præcision, skånsom produkthåndtering, optimal hygiejne og maksimal effektivitet i produktionen.
Checkvejeren kontrollerer at hvert produkt har den korrekte vægt og reducerer produktspild. Løsningen er ideel til fødevarer, hvor der deklareres indhold i overensstemmelse med lovgivning og kundekrav.
Hos Schur kan vi integrere maskinerne i eksisterende eller nye produktionslinjer og kombinere dem med andre inspektionssystemer.
Ishida's X-ray skaber tillid og sikkerhed for både fødevareproducenter og forbrugeren. X-ray hjælper med at risiko- og kvalitetsstyre ved at undersøge produkter for fremmedlegemer, som eksempelvis metal, sten, gummi, glas, ben og skaller. Derudover kan applikationen finde knækkede og manglende produkter.
Med Ishida's patenterede algoritme, kan man optimere og tilpasse detektionen og derved få mest mulig værdi ud af sin investering.
Vægt- og prisetiketteringssystemet fra Ishida fås i alt fra simpel vægt/print med manuel påsætning til en fuldautomatiseret proces. Løsningen er især anvendelig indenfor fødevareindustrien, som eksempelvis producenter af friske fødevarer, mejerier, frosne varer og kød, fjerkræ og fisk.
Ishidas AirScan tætnings- og lækagedetektor kontrollerer for utætheder og lækager på emballering i modificeret atmosfære (MAP). MAP stiller krav til, at emballagen er 100% tæt, da selv minimale utætheder kan betyde, at produktet fordærves hurtigere end forventet.