Når det kommer til emballage, måles bæredygtighed ikke kun i materialeforbrug, men også ud fra holdbarhed, bortskaffelse af emballagen efter brug samt logistiske parametre som transport, volumen, etc.
Sammen med vores kunder udvikler vi innovative emballageløsninger, der reducerer affald ved både at promovere og beskytte produkter. At opfordre til genbrug og genanvendelse er også centralt for vores mål om at få så meget som muligt af vores emballagemateriale ind i den cirkulære økonomi.
Karton, folie og plast, der anvendes i produktionen, udgør vores væsentligste kilder til affald, og vi fortsætter med at måle og forbedre vores præstation på dette område.
Alle Schur virksomheder har implementeret omfattende systemer til håndtering af affald for at sikre, at vores affald altid behandles på en sikker og miljømæssigt forsvarlig måde.
Schur har altid troet på at behandle mennesker med ordentlighed og respekt. Det afspejles i vores høje fastholdelsesprocenter og vores stærke loyalitetsfølelse – faktisk har mange af vores erfarne medarbejdere mere end 25 års anciennitet.
For at sikre, at denne tendens fortsætter, arbejder vi hårdt på at skabe et sikkert miljø og en stærk arbejdskultur, der giver den enkelte medarbejder mulighed for at trives og udvikle sig.
Vi sætter fokus på mangfoldigheden
Vi tror på, at diversitet i alder, evne, køn, uddannelsesniveau og baggrund bidrager til en stærk kultur og præstation på arbejdspladsen. Vores ambition er, at alle Schur-medarbejdere har de samme muligheder for at maksimere deres potentiale inden for vores organisation.
Vi holder øje med energiforbruget på tværs af vores faciliteter, og vi har gjort energieffektivitet til et centralt fokus mht. renovering, installationer, nye bygninger og produktionsudstyr.
I 2024 offentliggjorde vi vores klimaplan med målsætning om at blive CO2 neutrale i 2046 – året for vores 200-års jubilæum. Ligeledes har vi også gennemført det lovpligtige klima- og energieftersyn på vores danske produktionslokationer