Gå til hovedindhold

CSR

Corporate Social Responsibility

Schur skriver sin historie tilbage til 1846, hvor Johan Wilhelm Schur grundlagde sit lille litografiske værksted i Horsens. Snart 170 år efter - stadig i familiens eje og med 6. generation på vej ind i ledelsen. Det lod sig ikke gøre uden at udvise ansvar for den verden, vi lever i, og behandle de mennesker, der er knyttet til virksomheden, med respekt, ærlighed og loyalitet. Krige, recessioner og tidlige dødsfald i familien var betingelserne. Men medarbejderne stod sammen om virksomheden, og nære kunder og leverandører støttede op.

Den globale markedsplads af i dag stiller nye krav og giver stadig større udfordringer. Men fokus på Corporate Social Responsibility (CSR) er med til at sikre, at vi kan overdrage næste generation en økonomisk sund og stærk virksomhed i et trygt og bæredygtigt samfund og miljø.

Schurs CSR-strategi og indsatser er tæt forbundne med virksomhedens værdier og tager udgangspunkt i anerkendte internationale principper.

Siden vores første CSR-rapport i 2009 har vi haft særligt fokus på områderne: energi, spild, sygedage og ulykker. Som overordnet ramme for vores fortsatte arbejde med CSR forpligtede vi os i 2015 på de internationale retningslinjer for virksomheders samfundsansvar ’FNs Global Compact’. Vores initiativer er derfor bygget op efter de 10 principper, som udgør kernen i ’FNs Global Compact’ under overskrifterne Menneskerettigheder, Arbejdstagerrettigheder, Miljø og Anti-korruption.

I 2017 har Schur påbegyndt implementeringen af FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder samt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Første skridt var vedtagelsen af Bæredygtig Schur politikken.

Schur gennemfører i disse år analyser af selskabernes arbejde med at respektere menneskerettighederne samt globale principper for miljø og anti-korruption. Kontakt Schur for mere information om analyserne.

 

×

Tak for din henvendelse.

Din mail er blevet afsendt.

Vi værdsætter interesse i Schur, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Kontakt os

Udfyld venligst formularen og vi vil kontakte Dem hurtigst muligt.


* Navn:

* E-mail:

* Emne:

Virksomhed:

Telefon:

* Meddelelse:

>