Gå til hovedindhold

Schur køber Emballagegruppen

Schur International a/s overtager pr. 14. august 2019 Emballagegruppen i Vejle fra Maj Invest Equity. I begyndelsen af 2019 erhvervede Maj Invest Equity den familieejede koncern Good Food Group i Vejle, hvortil Emballagegruppen indtil overdragelsen til Maj Invest Equity var tilknyttet som 100%-ejet datterselskab.

Emballagegruppen A/S, der producerer dels kartonemballage dels label-produkter på to lokationer i Vejle, omsætter for ca. DKK 180 mio. og beskæftiger 130 personer.

"Vores ejerskab af Emballagegruppen har været væsentligt kortere end planlagt, men efter en fokusering af forretningen gennem frasalg af datterselskaber og aktiviteter inden for kommercielt print samt et større strategisk arbejde med ledergruppen, står vi nu med en forretning, som har vist sig at passe perfekt ind i Schurs produktportefølje og fremtidsplaner. Uagtet vores korte ejerperiode har vi vurderet, at salget var det rigtige at gøre på nuværende tidspunkt, idet Schur ser gode muligheder for at videreudvikle Emballagegruppen under dets ejerskab", siger Per Høholt, partner i Maj Invest Equity.

"Med købet af Emballagegruppen har vi fået tilført ekstra produktionskapacitet samtidig med, at Emballagegruppen besidder nogle interessante teknologier i form af coldfoil, formpressede bakker i karton samt label-produkter. Emballagegruppen har været kendt for at levere høj kvalitet og service til en stabil skandinavisk kundekreds, og vi glæder os til at fortsætte og videreudvikle samarbejdet med disse kunder", udtaler Hans Schur, CEO i Schur International a/s.

Go back

×

Tak for din henvendelse.

Din mail er blevet afsendt.

Vi værdsætter interesse i Schur, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Kontakt os

Udfyld venligst formularen og vi vil kontakte Dem hurtigst muligt.


* Navn:

* E-mail:

* Emne:

Virksomhed:

* Telefon:

* Meddelelse: